De fleste forælder, nye som gamle, ved, hvor meget energi man bruger på sine børn – på godt og ondt. Jeg elsker virkelig mine børn, det skal der ikke herske tvivl om, men jeg er også ærlig omkring, hvor sindssygt hårdt det kan være, at være mor. Især når man er mor til mere end ét barn, og især når alle ens børn er små.

Jeg har selv to børn, to drenge. De er som nat og dag, og når de er ude sammen, er der aldrig nogen der spørger, om de er søskende. Albert, den ældste, har altid været lidt af en vildbasse, der aldrig kunne sidde stille og som i dette hele taget krævede utroligt meget opmærksomhed. Til forskel fra ham, er hans lillebror Magnus af den lidt mere stille og rolige kaliber, der er god til bare at underholde sig selv med at spille computer eller lægge et pusle spil. Dejligt. Jeg elsker naturligvis mine drenge lige højt, men har nogle gange fået dårlig samvittighed overfor Magnus, da Albert tager så meget af både min og min kærestes opmærksomhed.

Pusle spillet, der gav flere timer i døgnet

Den historie jeg i dag vil fortælle om, har jeg valgt at fortælle, da det for det første handler om noget så simpelt som et pusle spil, og for det andet fordi, at det dette pusle spil har gjort hverdagen så meget nemmere end for bare fem måneder siden.

Det hele startede med at hele familien var taget op i vores sommerhus i Rørvig. Tanken var blandt andet, at sommerhus turen skulle give Albert en mulighed for at få fyret noget krudt af ude i haven med alle legeredskaberne og de andre venner på vejen. Sådan startede det da også. Mens Albert fes rundt ude i haven og vi, de voksne, læste bøger, så sad Magnus noget så roligt og pænt alene på gulvet og lagde det ene pusle spil efter det andet. Han var ikke til at flå væk fra sine pusle spil, hvilket vi godt vidste, hvorfor hylderne i sommerhuset også altid var godt stocked med pusle spil af alle afarter.

Pludselig opdager jeg, lige som jeg rejste mig fra sofaen for at sætte nogle boller i ovnen, at Magnus ikke længere er alene med sine pusle spil på gulvet. Ved siden af ham sidder Albert, der har samlet alle pusle spilsbrikkerne mellem hans ben, mens han opmærksomt studerer først pusle spillets motiv på æsken og derefter det halvfærdige pusle spil på gulvet, som Magnus er i gang med. Det lader ikke til at genere Magnus det mindste.

”Mor, jeg vil gerne gå til pusle spil”

Jeg satte mig forsigtigt ned ved siden af Albert og Magnus og iagttog dem, mens de sammen lagde pusle spillet i stilhed. Jeg tænkte, at jeg ikke skulle forstyrre dem nu, hvor de legede sammen og nu hvor Albert de for en gangs skyld forholdt sig i ro. Inden jeg tog glæderne for meget på forskud ville jeg lige se tiden an. Måske var det bare i fem minutter, at Albert var i ro. Men som timerne gik, sad den søde lille Albert stadig som klistret til gulvet og lagde pusle spil, og selv da Magnus var listet i seng efter Disney Show, skyndte Albert sig tilbage og fandt et nyt pusle spil fra hylden.

Da jeg et par timer efter insisterede på, at han nu skulle i seng, var det sidste han sagde til mig inden han faldt i søvn, at han gerne ville skifte fra at gå til fodbold til at gå til pusle spil. Det var så sødt. Mor var glad – men jeg troede også, at det måske var en dille, der ville gå over efter tilstrækkeligt mange pusle spil. Men jeg måtte jo tage mine forhold i mig, da jeg nu – et halvt år efter – stadig sidder med en søn, der er bidt af pusle spil. Hans store engagement i pusle spil har simpelthen resulteret i, at jeg i stedet for at styrte rundt efter en dreng med krudt i røven om aftenen, nu har to sønner, der roligt og troligt sidder med hver deres pusle spil, mens deres forældre kan slappe af efter lange arbejdsdage.